Så er der fokus på læsning!
Nu støtter Kulturministeriet også Dansk OrdforRÅDs store læseprojekt, der skal sætte fokus på læselysten ... og derigennem gøre børn og unge til bedre læsere.
Evnen til at læse og til selv at udtrykke sig med ord er afgørende i det moderne samfund - derfor er det bekymrende, at børn og unge læser mindre og dårligere.
Det har Dansk OrdforRÅD (en gruppe af privat og offentlige personer, der i det daglige beskæftiger sig med læsning og læring) sat sig for at gøre noget ved!
Læselysten pirres og støttes gennem en lang række arrangementer, eksempelvis læsekonkurrencer på bibliotekerne, levende fortælling i byrummet, gratis uddeling af bøger og meget mere.
Et af de første tiltag i Ordet Fanger er DM i højtlæsning, hvor forældre og børn inspireres til at læse for hinanden.
Vil I gerne selv sætte fokus på læselysten?
Så kan vi anbefale et besøg af f.eks. fortællerne Jens Peter og Erling,
der inspirerer både børn, unge og voksne til at kaste sig ud i ordenes verden.