Fra "skrot" til genbrug med mening

Nyt materiale: Formmørtel til små og store skulpturer

Gæstelærer, designer og entreprenør Camilla Mehl-Ludvigsen hjælper en 7. klasse med at få en stor oplevelse, da hun introducerer dem til formmørtel!
 
Opgaven var, at 15 unge fra skolens 7. klasse skulle bruge genbrugsmaterialer, kombineret med formmørtel, til at skabe skulpturer, der kunne bruges som "sidde/lege-møbler" for skolens mindre børn.

Efter blot én dags intensivt arbejde kunne de 15 unge med rette pavestolte nyde synet af syv flotte værker - og da skulpturerne to dage senere var helt tørre, var de unge endnu mere stolte, da de præsenterede skolens små og mindre børn for det færdige resultat. De små kastede sig glædesstrålende over de nye, spændende "sidde-lege-skulpturer", der gav anledning til en masse nye lege.

Det var et fantastisk projekt, der dog optimalt bør køre over 2-3 dage:

- 1 dag til intro plus udarbejdelse af "skelettet"
- 1 dag til at lægge formmørtel på
- 1 dag til at afslutte arbejdet (formmørtel på undersiden, så skulpturen er "lukket")

Vil I også prøve?
kontakt os! Vi finder gerne den helt rigtige gæstelærer til projektet.


Formmørtel er et helt nyt materiale, der er nemt at blande, det er ikke giftigt, det klæber på alt, det skal ikke brændes ... og så er det utroligt stærkt. Det er også vejrbestandigt og kan holde i mange år, hvis man sørger for, at der ingen huller er i den færdige skulptur.

Formmørtel køber I hos Danteam Gazelle Fiberbeton.
 

Moving Art | Videnparken, Vesterballevej 5, 7000 Fredericia  | Tlf.: 25 62 25 18 | amr@moving-art.dk