Det med småt: Booking og betingelser

 
Sådan booker du en gæstelærer eller huskunstner
 
Booking foregår altid gennem Moving Art, som gerne vejleder mht. skræddersyede løsninger, se kontaktdata her.
 
Vi fremsender naturligvis et skriftligt tilbud, som er gældende i tre måneder, og efter accept også skriftlig ordrebekræftelse. Det er kundens ansvar at kontrollere, at tilbud og bekræftelse svarer til det ønskede.
 
Moving Art sørger for, at underviseren får de nødvendige oplysninger og arrangerer evt. forudgående kontakt mellem køberen og underviseren for aftale om detaljer.
 
Som standard fakturerer Moving Art kunden direkte og sørger efterfølgende for, at underviseren får sit honorar.
 
Overvejer du at booke en gæstelærer eller huskunstner?
Selvom vi gerne hjælper i en snæver vending, sætter vi pris på, at I booker i god tid.
 
Priser
 
Priser på de forskellige arrangementer varierer, alt efter kundens specifikke ønsker.
 
Ofte skræddersys arrangementerne både efter specifikt indhold, antal deltagere, antal gæstelærere/huskunstnere, behov for materialekøb eller leje af udstyr, udarbejdelse af undervisningsmateriale, omfang af forberedelse og evt. evaluering - og mange andre faktorer.
 
Gennemsnitligt skal man regne med en pris på cirka 6.000 kr. pr. underviser, med stærkt forbehold for udsvingene i de forskellige arrangementer. Nogle arrangementer ligger en del under den gennemsnitlige pris - andre en del over. Spørg, så finder vi frem til det rigtige tilbud til lige præcis det arrangement, I har brug for.
 
Afhængigt af afstand kan der efter forudgående aftale tillægges kørsel.
 
Prisen er altid plus moms (husk, at langt de fleste institutioner og virksomheder kan fratrække momsen i regnskabet).
 
Er der kun et begrænset beløb på gæstelærerkontoen?
Moving Art vejleder også gerne med hensyn til alternativ finansiering,
f.eks. sponsorering eller fondsansøgninger.
 
 
Betaling
 
Der fremsendes faktura efter afholdelse af arrangementet.
 
Ved arrangementer, der strækker sig over flere dage i træk, fremsendes faktura efter sidste dag. Ved arrangementer, der strækker sig over flere dage fordelt over længere tid, betales der som standard efter hver enkelt dags afholdelse - andet kan aftales.
 
Ved større arrangementer kan det være nødvendigt med forudbetaling af beløb til f.eks. materialekøb.
 
Betalingsbetingelser er altid 8 dage netto efter fakturadato, via bankoverførsel.
 
Faktura kan fremsendes som elektronisk faktura eller som PDF via mail, om ønsket via almindelig post.
 
 
Generelle betingelser for afbestilling
  
Såfremt andet ikke er aftalt, er følgende generelle betingelser gældende:
Fra underviserens side kan aftalen ophæves på grund af dokumenteret sygdom eller indkaldelse til borgerligt ombud.
Dog forsøger underviseren og Moving Art altid i samarbejde med kunden at finde en anden dato for gennemførelse af arrangementet, alternativt at skaffe en anden underviser.
 
Aftalen er indgået med sædvanligt forbehold for force majeure.
Det påhviler dog underviseren i videst muligt omfang at træffe foranstaltninger, der kan sikre gennemførsel af arrangementet på de aftalte vilkår, uanset f.eks. forsinkelse eller aflysning af transportmidler.
 
Aftalen kan begæres ophævet pga. et ministerielt/militært forbud mod afholdelse af engagementet, eller ved så alvorlig trafikstandsning (ishindring, blokering af landevej), at det er fysisk umuligt at nå frem.
Underviseren forsøger i givet fald at skaffe arrangøren en anden underviser i stedet, såfremt det er muligt, så arrangementet kan gennemføres.
 
Ved aflysninger, der ikke er omfattet af ovennævnte forbehold, har underviseren krav på erstatning efter almindelige erstatningsregler, dog mindst 50% af det samlede honorar.
 
Arrangøren kan ophæve den indgåede aftale, dog har underviseren krav på honorar som følger:
 
Ved ophævelse af aftalen ...  
 
42 dage og derover inden arrangementet:     Honoraret bortfalder
42-21 dage inden arrangementet:                  50% af det samlede honorar
21-7 dage inden arrangementet:                    75% af det samlede honorar
7 dage og derunder inden arrangementet:   100% af det samlede honorar
Moving Art | Videnparken, Vesterballevej 5, 7000 Fredericia  | Tlf.: 25 62 25 18 | amr@moving-art.dk